23948sdkhjf

ITH forventer flere opkøb

Efter et bedre resultat end ventet i årets første kvartal, opjusterer ITH-koncernen det samlede årsresultat. Samtidig varsler ITH, at nye opkøb er på vej, hvor meningen er, at de skal danne grundlag for selskabets fremtidige forretningsaktivitet.
ITH Industri Invest A/S har i 1. kvartal 2007 realiseret et resultat på 3,4 mio. kr. før skat, hvilket er bedre end budget. Der forventes nu et resultat før skat for hele 2007 på 5-6 mio. kr. mod tidligere 3-5 mio. kr. før skat.

Selskabets væsentligste aktiver består pt. af likvider og ejendomme.

Nye opkøb i sigte
Selskabet har igangsat en investeringsproces, som forventes at udmønte sig i opkøb, der kan danne grundlag for selskabets fremtidige forretningsaktivitet. ITH er opsøgende i denne proces, ligesom henvendelser til selskabet løbende vurderes.

Selskabet har særlig fokus på anvendelse af sine kompetencer og erfaring i forbindelse med gennemførelse af generationsskifte. Kombinationen af erfaring med ledelse, udvikling og drift af industriselskaber samt selskabets finansielle styrke vil kunne medvirke til at løse et generationsskifte optimalt.

Forventninger til regnskabsåret 2007
For regnskabsåret 2007 forventes et resultat før skat på 5-6 mio. kr., forudsat at der ikke inden årets udgang påbegyndes nye forretningsaktiviteter. Afhændelse af aktiver bestemt for salg kan give såvel positiv som negativ påvirkning. Selskabet har tidligere forventet et resultat før skat på 3-5 mio. kr.

Kilde: Kvartalsrapport ITH / Købehavns Fondsbørs

Læs mere om: ITH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079