23948sdkhjf

Byggebranchens nye mødested

Den tre dage lange ScandBuild, der lige været afholdt i Bella Center i København, er blevet meget positivt modtaget. Fra mange sider bekræftes det, at dette er det nye, vigtige mødested for den skandinaviske byggebranche.
– Der findes intet bedre sted at indlede et godt samarbejde end på ScandBuild, siger økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Den skandinaviske byggefagmesse blev indledt med en interessant diskussion mellem den danske minister og den svenske kommune- og finansmarkedsminister Mats Odell.

I den indledende diskussion mellem Bendt Bendtsen og Mats Odell blev de vigtige kompetencer belyst, som de to lande besidder på byggeområdet. Via samarbejde kan landene blive endnu stærkere i den europæiske konkurrence.

– Rundt om i Europa er der stor efterspørgsel efter energirigtigt, industrielt og digitalt byggeri, og her ligger vi i Skandinavien langt fremme, siger Mats Odell. Ved at medvirke på en fælles messe som ScandBuild er samarbejdet allerede i gang.

Kvalificerede besøgende
ScandBuilds 300 udstillere mødte mange besøgende fra især det rådgivende led – arkitekter, konstruktører, ingeniører og bygherrer. Der blev gjort forretninger, og der blev skabt mange interessante kontakter.

I alt 9.972 personer besøgte messen, og fordelingen var 54 % danskere, 36 % svenskere og 10 % fra øvrige lande. Med besøgende fra over 40 lande var der et internationalt præg over messen.

– Nu er fundamentet til det skandinaviske mødested støbt. Vi føler os styrket af den positive respons, vi har fået, og arbejdet går nu videre med forberedelserne op til næste ScandBuild, som finder sted den 31. marts – 2. april 2009, forklarer projektleder Hans-Erik Kristensson.

Kilde: ScandBuild - www.scandbuild.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064