VVS-firma mangler stadig Melodi Grand Prix-betaling
Regning på seks millioner kroner for VVS-firmaet John A. Hansen A/S' arbejde i forbindelse med det internationale Melodi Grand Prix kan ende hos bestyrelsen i projektselskabet bag musikkonkurrencen.
VVS-firmaet John A. Hansen stævnede i starten af maj projektselskabet bag det internationale Melodi Grand Prix for manglende betaling på 4,7 millioner kroner for VVS-arbejder som kloak, varme -og vand på renoveringen af B&W Hallerne på Refshaleøen, hvor den internationale musikkonkurrence blev afholdt i maj.
Læs også: VVS-firma stævner Melodi Grand Prix-selskab
Betalingen mangler stadig, og kravet er steget til knap seks millioner kroner. Nu kræver VVS-firmaets advokat så, at bestyrelsen og direktionen bag den internationale musikkonkurrence holdes personligt ansvarlige.
Bestyrelsen kan ende med regningen
I det foreløbige regnskab fra den 15. juni har Projektselskabet et underskud på 51 millioner. Allerede den 21. maj vidste selskabets bestyrelse, at pengene var ved at slippe op, viser et fortroligt referat, som metroxpress er i besiddelse af:
Ifølge Metroxpress viser et notat, at bestyrelsen i projektselskabet allerede den 21. maj var klar over, at man var ved at løb tør for penge, og et foreløbigt regnskab for projektselskabet fra den 15. juni viser et underskud på 51 millioner kroner. Bestyrelsens fire medlemmer kan derfor skulle betale betale det store underskud:
- En bestyrelse kan af selskabets kreditorer holdes økonomisk ansvarlige for kreditorernes tab, hvis bestyrelsen har accepteret, at selskabets daglige ledelse i en situation, hvor der reelt ikke var flere penge i kassen og ikke udsigt til at der ville komme flere, er fortsat med at bestille varer og ydelser på kredit, siger erhvervsadvokat John Korsø Jensen fra Mazanti-Andersen Korsø Jensen til Metroxpress.
Original artikel: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/2...