23948sdkhjf

Fremgang hos Lemvigh-Müller trods solcelle-fald

Overskuddet blev næsten fordoblet hos stål- og teknikgrossisten i 2013 på trods af vanskelige markedsforhold.
Med en omsætning på 5,076 mia. kr. i 2013 var der tale om en tilbagegang på 30 mio. kr. sammenlignet med året før.

På bundlinjen var der til gengæld fremgang. Overskuddet før skat steg fra 45,0 mio. kr. til 89,0 mio. kr.

- Grundet stålprisernes udvikling og et markant salg af solceller i 2012 er omsætningen ikke steget, men vi har generelt oplevet et år med fornuftig aktivitet på de fleste segmenter, selv om vi fortsat er i et marked, der er under pres. Vores indtjening er steget marginalt, og sammen med et fald i omkostningerne betyder det, at der er skabt et positivt driftsresultat på 109 mio. kr. og et resultat efter skat på 62 mio. kr., skriver Lemvigh-Müller i sit årsregnskab.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende og forventer i 2014 fortsat vanskelige markedsforhold.

- Vores forventning til 2014 er, at markedsforholdene i Danmark fortsat kun i mindre grad vil bidrage til toplinjevækst. Der er dog på nogle af vores markeder tegn på, at aktiviteten er let stigende. Vi forventer, at såvel industri, byggeri som den tekniske installationsbranche generelt fortsat vil have vanskelige betingelser, dog på et lidt højere niveau end de sidste år. Samlet forventer vi, at vores markedsvilkår i det nye år vil være nogenlunde på niveau med 2013, men at resultaterne vil forbedres i forhold til sidste år, skriver Lemvigh-Müller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125