23948sdkhjf

1.800 tons bornholmsk granit til Roskilde-projekt

To stenbrud ved Rønne arbejder på højtryk med at sprænger klippestykker fri og lave dem til fliser, der skal dække dele Stændertorvet i Roskilde, hvor 9.000 m² får ny belægning.
Stændertorvet i Roskilde har i næsten 1000 år været samlingspunkt og mødested for mennesker fra nær og fjern. Den historiske plads skal nu have nyt udseende, som er designet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsteds Tegnestue.

Roskilde Kommune har indgået kontrakt med Arkil om at udføre arbejdet i en totalentreprise. Ud over belægninsarbejde omfatter entreprisen også etablering af siddepladser samt anlæg af et grønt område på pladsen. Arkil arbejder sammen med ingeniørfirmaet Sloth-Møller om opgaven, der har en værdi af 36,7 millioner kroner.

Forskellige typer granit til forskellige områder
Alt i alt er det et areal på 9.000 m², som får ny belægning på torvet. To stenbrud ved Rønne - Klippeløkke og Moseløkke - arbejder på højtryk i disse uger med at sprænge klippestykker fri og lave dem til de fliser, der skal dække dele af det nye Stændertorv.

Stenbruddene leverer to typer granit: Blå Rønne og Moseløkke. Første sending er allerede kommet. Det er kantsten i Blå Rønne, som PP Brolægning er ved at placere for at afgrænse kørebanen på stykket mellem Allehelgensgade og Palæstræde.

Den Blå Rønne vil ellers blive lagt på det område, som hedder Mellemtorvet, mens Moseløkke – med striber af Blå Rønne - skal bruges til Rådhustorvet. Nytorvet og Fondens Bro får en anden belægning i gamle, slidte brosten lavet af nordisk granit på er ca. 15 x 21 cm. Stændertorvets nuværende brosten bliver brugt andre steder i byen og bliver ellers solgt.

Arbejdet på Stændertorvet er nu i fase 1, som dækker torvets østlige og sydlige del. Fase 2, der gennemføres i 2015, dækker torvets vestlige del. Arbejdet med Stændertorvet er færdigt i 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093