Stærkt som stål og let at arbejde med
Bagger-Nielsen har udviklet et nyt støbenet i glasfiber-armeret polyester, der nemt erstatter det traditionelle stålnet.
Den nye niche hos Bagger-Nielsen er stadig i sin vorden, og varelageret indeholder for nuværende kun støbenet og gitterriste, men virksomheden tror så meget på konceptet, at man regner med at vokse sig stor og stærk. Især fordi støbenettet er det eneste af sin slags i Skandinavien.
Et tungtvejende argument
Polyesternettet fra Bagger-Nielsen er let at tilpasse de mange forskellige situationer, der opstår, når der skal støbes – og det alene med almindeligt håndværktøj, som en bidetang. Vinkelslibere og boltsakse kan derfor lægges på hylden og det almindelige arbejdsmiljø forbedres, da man undgår tunge løft og bøjninger.
Derudover er det let.
- En rulle på 40 kvm. vejer kun ca. 16 kg ved en standardmaskestørrelse på 66X66 mm, og én person kan lynhurtigt udlægge alle 40 kvm. uden anvendelse af besværlige håndteringsværktøjer og kraner, fortæller Svend Heimann fra Bagger-Nielsen.Sammenlignet med et Stålnet FeB44K vejer støbenettet fra Bagger-Nielsen betydeligt mindre. Støbenet med en maskestørrelse på 99X99 mm har en rullestørrelse på Ø0,560X2 og med en dækning på 40 kvm. vejer en rulle ca. 11 kg, hvorimod et stålnet med en maskestørrelse på 100X100 mm, en tykkelse på 10,4 mm og en pladestørrelse på 2000X3000 mm vejer 20,04 kg pr. plade og 3,34 kg pr. kvm.
Jording, Nedbrydning & Miljøet
Ved anvendelse af støbenettet er jording er ikke nødvendig, da nettet ikke er elektrisk ledende. Nettet påvirkes heller ikke af fugt, varme eller kulde, hvilket medfører, at betonlaget ikke nedbrydes så hurtigt som ved anvendelsen af almindeligt stålnet.
Nettet er fremstillet således, at det både under fremstilling og senere bortskaffelse har en minimal påvirkning på miljøet, og rester af støbenettet sendes blot til almindelig forbrænding ved bortskaffelse – dog er materialet, nettet er fremstillet af, ikke brændbart under 95 grader celsius.
Om Bagger-Nielsen ApS
Bagger-Nielsen har eksisteret siden 1978, hvor Hanne Bagger-Nielsen etablerede virksomheden som en import- og agenturvirksomhed. I mange år har virksomheden præsenteret de to kabelbeskyttelsessystemer, KabelSchlepp kabelkæder og PMA kunststof beskyttelsesslanger.
I 2001 opkøbte Bagger-Nielsen virksomheden Transmitek og kan hermed tilføje en bred palette af transmissionsprodukter, mekaniske såvel som elektriske, til varelageret.
Sidste skud på stammen er så udvidelsen af varesortimentet til at dække støbenet i glasfiber-armeret polyester samt gitterriste.
Kilde: Bagger-Nielsen - www.stoebenet.dk