23948sdkhjf

Byggematerialer samles i nyt fællesskab i DI

Danmark har i dag fået en ny brancheforening, der er samlet i Dansk Industri. Medlemmerne i byggeleverandørforeningen, BLF, og Byggematerialeindustrien, BI, som hidtil har været i DI, har på ekstraordinære generalforsamlinger vedtaget en sammenlægning af de to foreninger. Den nye forening får navnet ByggematerialeBranchen.
- Den nye forening giver en slagkraftig organisation, der kan styrke branchens konkurrenceevne og politiske indflydelse samt skabe et bedre netværk medlemmerne imellem, siger formanden for det ny branchefællesskab, Carl Trock, adm. direktør i Schneider Electric Danmark A/S.

- Det er vores mål, at vi bliver det foretrukne talerør og samarbejdspartner for producenter og leverandører af byggematerialer. Desuden vil vi gerne være politikeres, embedsmænds og mediers foretrukne informationskilde, ligesom vi fortsat vil arbejde for at udvikle og styrke branchens konkurrenceevne, tilføjer Carl Trock.

ByggematerialeBranchen får tilsammen 340 medlemsvirksomheder, der i alt beskæftiger cirka 40.000 ansatte.

- De to foreninger har besluttet at lægge sig sammen, for derigennem at sikre bedre forhold for medlemmerne. Som en større organisation kan vi gøre en større forskel, når det gælder udvikling af kompetencer, rådgivning af medlemmerne, etablering af netværk og generel profilering af branchen, siger Carl Trock.

Formand for ByggematerialeBranchen bliver som nævnt Carl Trock, mens BLF's hidtidige formand, Hans Terney Rasmussen, bliver næstformand. Som direktør udpeges BI's hidtidige direktør Anne Windfeldt Trolle.

Kilde: Dansk Industri - www.di.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078