23948sdkhjf

Opkøb skal sikre landsdækkende service

M.J. Hydraulik vil ikke længere nøjes med blot være en leverandør af lifte til det danske erhvervsliv. Opkøbet af KK Materiel skal sikre kunderne både bedre og billigere vilkår, når behovet for service opstår.
Med opkøbet af KK Materiel får M.J. Hydraulik nu mulighed for at føre visionen om en effektiv, landsdækkende service ud i livet. Flere servicebiler kombineret med KK Materiels anerkendte service gør det nemlig muligt at nå hurtigere frem inden for kortere afstande.

- KK Materiel har i dag en ledelse og et velfungerende team af servicemontører, som efter overtagelsen bibeholdes og skal fungere, som de hidtil har gjort. Samtlige biler er veludrustede med reservedele og slanger. Lagt sammen med den ekspertise, som KK Materiels montører har oparbejdet gennem årene, kan vi derfor lave det meste på stedet for kunderne. Det giver i sidste ende større tryghed, siger salgschef hos M.J. Hydraulik, Chris Johansen.

Den specialkompetence, som KK Materiel repræsenterer, vil blive en vigtig del af M.J. Hydrauliks landsdækkende servicekoncept "24/7/365". Sideløbende vil KK Materiels tidligere ejer, Karsten Haar, fortsætter udbygningen af KK Rental, og det har han store forventninger til:

- Samarbejdet kommer til at bestå i, at KK Materiel/M.J. Hydraulik bliver servicepartner og materielleverandør til KK Rental. Det kommer til at gavne kunderne, siger Karsten Haar.

De to navne bibeholdes i den nye konstruktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078