23948sdkhjf

Hård konkurrence presser VVS-grossister

Hård kamp om markedsandele presser overskuddet i bund hos de store VVS-grossister. Kun svag fremgang i sigte.
Resultaterne af en længerevarende priskrig kan nu aflæses i regnskaberne hos landets største VVS-grossister. Det skriver Børsen.

Hos Sanistål og Brødrene Dahl - som sammen med A&O Johansen og Lemvigh Müller sidder på mere end 80 procent af markedet for VVS-artikler – er omsætningen således faldet markant og overskud barberet ned.

Optur har lange udsigter
Brødrene Dahl oplevede i 2013 et omsætningsfald på 400 millioner kroner og at overskuddet skrumpede fra 158 millioner kroner til 14 millioner kroner. Ifølge administrerende direktør Lars Fournais har man i sidste del af 2013 og nu i 2014 tilbageerobret en del af de markedsandele, Brødrene Dahl tabte i første del af 2013.

Udviklingen var den samme hos konkurrenten Sanistål, hvor omsætningen i 2013 faldt med 400 millioner kroner og overskuddet gik fra 176 millioner kroner til 25 millioner kroner. Saniståls topchef tilskriver udviklingen den hårde konkurrence i branchen:

- Jeg vil ikke nævne nogen navne, men sidste år var der nogle konkurrenter, som mistede meget store markedsandele, og dem, som mistede markedsandele, forsøger at købe markedet tilbage. Dét presser markedet ekstremt, og jeg kan love dig for, at priskrigen stadig eksisterer, siger administrerende direktør hos Sanistål, Christian B. Lund, til Børsen.

Han forventer, at priskrigen vil fortsætte, men at man langsomt kan komme opad igen fra det meget lave niveau branchen befinder sig på. Samme forsigtighed præger udmeldingen fra Brødrene Dahl og Lars Fournais, der overfor Børsen giver udtryk for, at et muligt opsving ikke mærkes i firmaet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142