23948sdkhjf

LINAK og Actulux skaber revolutionær ovenlysåbning

Stærkt, driftsikkert og helt nyskabende. Det var målet, da Actulux bad LINAK om hjælp til at konstruere den optimale løsning til deres ovenlys. Og det fik de.
Virksomheden Actulux har specialiseret sig i elektriske åbningssystemer til ovenlys, og sidste år stod de pludselig overfor helt nye krav:

- Hidtil var det nok, at et ovenlysvindue kunne åbnes 45 grader, men med de nye EU-regler, skal det op på mindst 140 grader, og i visse ovenlyskonstruktioner helt op til 160 grader. Vinduerne bruges nemlig både til almindelig komfortudluftning og til røg- og brandventilation. Og vi ønskede at skabe et elektrisk baseret produkt, som var førende på EU-niveau – intet mindre, forklarer Actulux direktør, Jens Buus.

Actulux kom i kontakt med LINAK, og der begyndte en lang sparring mellem de to virksomheder for at finde den helt rigtige løsning. De blev enige om, at benytte en roterende i stedet for en lineær bevægelse, og heri ligger det enkle og geniale i kon-ceptet.
Den roterende bevægelse giver nemlig større bevægelsesfrihed, fordi man sparer det lange ”rør”. Og det betyder også, at systemet ikke tager plads ned i lokalet under ovenlyset - altså et flottere og mere effektivt resultat.

LINAKs ingeniører lavede en computeranimeret model, og Actulux var straks med på idéen. Så skulle den bare passes til.

Løsningen
Den roterende aktuator, RA40 er en kompakt enhed, hvor den elektriske motors hurti-ge rotation er konverteret til en langsomt drejende bevægelse af en løftestang med et højt tilspændingsmoment. Det roterende koncept giver nye muligheder på grund af en optimal designfrihed. Det var netop denne frihed, som Actulux benyttede til at nå længere og hurtigere på en sikker måde.

RA40 har normalt en driftstemperatur på 5-40 grader, men fordi løsningen i dette til-fælde skal kunne fungere ved brand, lød kravet på -5 – 300 grader. Det klarede LINAK ved at benytte en speciel type fedt, der gør produktet resistent overfor eks-treme temperaturer – og funktionsdygtigt samtidig.

Ovenlysvinduet kan styres manuelt, men det styres også automatisk af vind, regn og temperatur, så der altid er behageligt i lokalet.

Løsningen er patentanmeldt.

Kilde: Actulux A/S og LINAK

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095