Udstilling af nordiske tegnestuers boligbyggeri
Ude bag Christiania på Frederiks Bastion kan man lige nu se en lille, fri udstilling af nordiske tegnestuers boligbyggeri.
Udstillingen viser en række små tegnestuers bud på boligbyggeri, der er en blanding af ren arkitektur, prunkløs rumkunst, moderne nytænkning, lokale traditioner og materialer.
På udstillingen er det muligt at se alt fra små hoteller over villaer til etageboliger fra blandt andre finnen Sami Rintala, der er fader til en pavillon i Seul, der fremelsker pausens æstetik.
Andre udstillere er norske Jensen & Skodvin, danske Entasis samt Mads Bjørn Hansens tegnestue Praksis.