23948sdkhjf

Pitzner på storindkøb

Ikke mindst de mange sygehusbyggerier er årsag til, at Pitzner har været på storindkøb og forøget flåden med cirka 100 lifte.
Langt størstedelen af det indendørs montagearbejde i nybyggerier foregår fra lifte med arbejdshøjder på seks eller otte meter. I de nye sygehusbyggerier er der rigtig meget montagearbejde, og derfor har Pitzner været på storindkøb hos JLG lifte.

Der er indkøbt i alt ca. 100 af de populære seks og otte meters sax og søjlelifte, og en del af dem er allerede få dage efter levering lejet ud til de igangværende sygehusbyggerier på Sjælland.

Der er helt præcis indkøbt 40 JLG 6RS saxlifte med en løftehøjde på otte meter. Hertil kommer 54 JLG 1230ES søjlelifte med en løftehøjde på seks meter. Det er lifte uden udskud og beregnet for en enkelt person.

- Denne type lifte bliver der benyttet rigtigt mange af eksempelvis ved nybyggerier. Der er meget stor efterspørgsel, og udlejningsprocenten er særdeles høj, så vi har udvidet flåden for at imødekomme efterspørgslen. Vi får ordrer i meget store klumper på denne type lifte, og det skal vi være i stand til at honorere med hurtig levering, siger Birger Hansen, som fortæller, at der kom 21 af de nye 54 JLG 1230ES søjlelifte hjem på pladsen om onsdagen. Fredag var samtlige udlejet.

Ud over de mange seks og otte meter lifte, og Pitzner også netop fået leveret endnu en 48 meter JLG bomlift, som også er udlejet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094