Ingen vil bygge på Jagtvej
Det bliver svært for Faderhuset at bygge på Jagtvvej – entreprenører og håndværkere holder sig væk.
- Alene i forbindelse med nedrivningen var der masser af problemer. Som virksomhed må vi være kyniske og tænke over, om vi tør løbe den kommercielle risiko, der er forbundet med at sige ja til en opgave af denne art, siger divisionsdirektør Bjarne Jørgensen fra entrepenørfirmaet MT Højgaard til avisen.
Adskillige entreprenør- og håndværksvirksomheder deler denne holdning, og da Københavns politi ikke vil agere privat vagtfirma i forbindelse med byggeri på Jagtvej, bliver det en vanskelig opgave at finde arbejdskraft til lige netop denne form for byggeri.