23948sdkhjf

SOLAR A/S - årsrapport 2006

Der blev i 4. kvartal 2006 realiseret en omsætning på 307 mio. euro, svarende til en organisk vækst på 18%. EBITA udgjorde 19 mio. euro, svarende til 6,1% af omsætningen.
For året 2006 kan følgende hovedtal oplyses:

• Nettoomsætningen steg med 18% til 1.075 mio. euro.
• Den organiske omsætningsvækst udgjorde 17 %.
• EBITA steg med 46 %. til 62 mio. euro.
• Resultat før skat steg med 51 % til 62 mio. euro.
• Årets resultat efter skat steg med 43 % til 44 mio. euro.
• Udbytte foreslås til 17,00 kr. pr. aktie svarende til en stigning på 57%.

Solar forventer i 2007 en vækst i omsætningen på 19 % til 1.275 mio. euro og en stigning på 13% i resultat før skat til 70 mio. euro. Resultat før skat er påvirket af amortiseringer af immaterielle anlægsaktiver med 4,7 mio. euro.

Koncernchef Flemming H. Tomdrup udtaler:

- Efter et år med historisk høj vækst på 18% kan vi i Solar koncernen glæde os over for første gang at runde 1 mia. euro i omsætning eller mere præcist 1.075 mio. euro. Resultat før skat har med en stigning på 51% nået et nyt rekordniveau
på 62 mio. euro. Den positive udvikling er resultatet af fremgang i næsten alle selskaber. På basis af de i 2006 gennemførte akkvisitioner i Holland og Norge samt forventningen om fortsat gunstige markedsvilkår ser også udsigterne for
2007 positive ud. Der forventes en omsætning på 1.275 mio. euro og et resultat før skat på 70 mio. euro.

Kilde: Solar A/S – www.solar.eu

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09