23948sdkhjf

Byggeriets overenskomster er på plads

En ansvarlig overenskomst, der bør sikre, at byggeriet fastholder den positive udvikling, siger Dansk Byggeri efter at overenskomsterne for 80.000 ansatte i byggeriet nu er forhandlet på plads.
Byggeriets overenskomster kom på plads i Dansk Byggeris Hus tidligt onsdag. Her kunne forhandlerne fra Dansk Byggeri, som repræsenterer 6.300 virksomheder, lukke aftalen med forhandlerne fra fagforbundene 3F og TIB (Træ-Industri-Byg) om nye overenskomster på byggeriets områder gældende fra 1. marts og 3 år frem.

De overenskomster, som nu er forhandlet på plads, gælder for træ, mur og industri, og resultatet vil danne grundlag for alle øvrige overenskomster indenfor byggeriets område, eksempelvis malere, gulvlæggere m.fl.

- Det er meget glædeligt, at parterne i byggeriet har arbejdet sig frem til en ansvarlig løsning. Vi har været nødt til at finde en balance, som fastholder konkurrenceevne, høj beskæftigelse og en fortsat høj aktivitet. Og jeg mener, at det er en ansvarlig aftale der er blevet indgået, og som også bør forpligte i de kommende lokale lønforhandlinger til at udvise en tilsvarende ansvarlighed, siger formand for Dansk Byggeri, Povl Christensen.

- Vi har fået en ramme, som skaber betingelser for en positiv udvikling. Aftalen sikrer en forsvarlig lønudvikling med særlig fokus på efteruddannelse. Vi hæfter os især ved, at vi har opnået et spring frem på det efterslæb, som byggeriet har haft på s/h-betaling og betaling under arbejdsrelateret fravær, siger John Larsen, formand for BAT-kartellet på vegne af fagforbundene.

Kilde: Dansk Byggeri – www.danskbyggeri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079