Livora vil bygge helårshuse
I tre år har Livora leveret fritidshuse til danskerne – nu er turen kommet til helårshuse.
Livora har investeret i egen elementfabrik i Nordjylland, der skal levere færdiglavede elementer til Livoras fritidshuse. Træelementfabrikken i Nordjylland har kapacitet til at producere 250 fritidshuse om året og skal på sigt levere til helårshusene og til andre virksomheder end Livora.
Fordelene ved at producere elementer inden døre er mange.
- I øjeblikket er der 15-18 ansatte på fabrikken i Tårs. De producerer blandt andet hele vægge med vinduer, og vi kan rejse et sommerhus på en dag. Så går der et par dage med at lukke huset. Den korte byggetid er med til at højne kvaliteten, fordi vi får et tørt byggeri. Vi slipper for at tage forbehold for vind og vejr og kan forebygge svamp, der kan give astma og allergi, forklarer Bent Christensen, ejerleder i Livora.
Hvis alt går som planlægt regner Livora med at være klar med helårshus-produktionen om 6-9 måneder.
Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk