23948sdkhjf

Og vinderen er ...

Modtageren af Bygherreprisen 2006 er København ZOO for et langsigtet og ambitiøst anlægsprogram.
Boligfonden Kuben har for ottende gang udnævnt vinderen af Bygherreprisen 2006 – og i år blev det Københavns ZOO, der løb med den ærefulde pris. Det skriver Licitationen i dag.

I 1999 lancerede Københavns ZOO et meget ambitiøst og langsigtet udviklingsprogram, ZOO 2010, der omfatter mere end 25 nyanlæg. En stor del af disse nyanlæg er realisrede: ny hovedindgang, Girafhus, Ibishuset og anlæg til næsehorn.

Bygherreprisen 2006 har ZOO modtaget for det nye elefanthus og den nye storsavanne.

Et veltilrettelagt byggeprogram kan gøre en forskel og skabe værdi. Og på dette område udmærker ZOO sig i en klasse for sig, hedder det i motiveringen fra Boligfonden Kuben, som fremhæver, hvordan ZOO ved hvert enkelt byggeri formår at kombinere de mange forskellige hensyn til miljø og økologi, dyrenes trivsel og publikums oplevelse med kompromisløse krav til funktion og arkitektur.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078