23948sdkhjf

Dansk-lettisk kontaktmøde var en succes

I november afholdte Industri Supply i samarbejde med Letlands Investerings- og Udviklingsagentur (LIDA) et kontaktforum for danske og lettiske virksomheder inden for træ- og møbelindustrien. De deltagende virksomheder var tilfredse med kontaktmødet, hvilket har givet dem meget stof til eftertanke.
Sidste efterår kunne danske og lettiske træ- og møbelvirksomheder med interesse i et dansk-lettisk samarbejde møde hinanden for at udveksle forretningsinformationer og samarbejdsmuligheder på møder i både Århus og København, som Industri Supply afholdte i samarbejde Letlands Investerings- og Udviklings Agentur i Danmark.

Cirka 20 danske virksomheder deltog blandt andre Junget A/S, Jema Wood, Thuka Furniture, H.H. Maskiner samt Karup Møbelfabrik. Fra Letland deltog blandt andre 4 Plus, Oshukalns og Romfords.

- Vi havde en god dansk tilslutning til mødet. Alle var meget tilfredse, lyder det fra Gints Janums, direktør for Letlands Investerings- og Udviklings Agenturs kontor i Danmark.

Kontaktmødet i Århus blev afholdt på Århus Tekniske Skole. Mødet foregik således, at repræsentanter fra lettiske virksomheder var fordelt ved forskellige borde. Repræsentanterne fra de danske virksomheder fik omkring 15 min. ved hvert bord, hvilket var nok til at begge parter kunne udveksle informationer om produkter, forretningsstrategier og andet relevant.

- Vi var rigtig glade for at deltage i kontaktmødet. Selvom vi ikke direkte har fået noget ud af det endnu, har mødet givet os gode informationer om, hvordan og hvad vi kan gøre, hvis vi skulle være interesseret i at opstarte et samarbejde med lettiske virksomheder i fremtiden, lyder det fra Allan Christensen fra Karup Møbelfabrik.

Karup Møbelfabrik deltog i mødet, fordi ledelsen var interesseret i at møde nogle lettiske virksomheder, der kunne levere sengebunde. Dog mødte den danske møbelfabrik ikke nogen, der kunne levere, det de ønskede.

Virksomheden Junget deltog også i kontaktmødet.

- Vi kom jo nok med en lidt anden indgangsvinkel til mødet, idet at de lettiske repræsentanter kom for at sælge deres produkter, og vi kom for at møde potentielle kunder, forklarer Lars E. Nielsen fra Junget.

Men overordnet set var repræsentanterne fra Junget overordentligt tilfredse og meget positive over den åbenhed de mødte.

- Hvis der skulle komme noget lignende på programmet igen, vil vi meget gerne deltage, slutter Lars E. Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085