23948sdkhjf

Ledelsessvigt er årsag til ineffektivitet i byggeriet

Byggeriets Evaluerings Center har evalueret den danske byggesektors effektivitet og produktivitet med udgangspunkt i 627 byggesager.
Byggeriets Evaluerings Center har udarbejdet en rapport, der viser, at generelle ledelsessvigt i byggeriet er hovedårsagen til, at effektiviteten i byggeriet udvikles for langsomt sammenlignet med andre brancher. Det skriver Licitationen i dag.

Byggeriets Evaluerings Center slår dog fast, at ledelsessvigt, som det defineres i rapporten, skal forstås bredt og ikke kun gælder for byggeriets udførende virksomheder, men også for leverandører, grossister, arkitekter, materialeproducenter etc.

Analysen viser, at effektiviteten på de danske byggepladser varierer mellem 100-700 kr. pr. time for såvel nybyggeri som reparation og vedligehold.

- Den gennemsnitlige vægtede effektivitet for alle sager er målt til 458 kr. pr. time. Hæves de mindst effektive byggesager, så den gennemsnitlige værdi når 550 kr. pr. time svarer det til en produktivitetsstigning på 20% for branchen som helhed, siger Ebbe Lind Kristensen fra Byggeriets Evaluerings Center til avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08