23948sdkhjf

Tre nominerede til In-Situ Prisen 2014

Den 11. juni afsløres det, hvem der løber med den eftertragtede beton-pris.
Dansk Beton Farbiksbetongruppen har nu på sin hjemmeside offentliggjort de nominerede til årets In-Situ Pris. I alt tre projekter er med i opløbet om prisen:

Musikkens Hus i Aalborg : Til byggeriet er anvendt mere end 11.000 kubikmeter pladsstøbt beton til bærende og stabiliserende konstruktioner samt fundamenter, kældervægge og slebne gulve. Et markant, pladsstøbt kendetegn er en snoet betontrappe fra ankomstområdet med slebne betongulve til den højtliggende udsigtsfoyer. Trappen er omgivet af massive, pladsstøbte søjler, der spiller en vigtig rolle for bygningens stabilitet.

- Musikkens Hus er nomineret til In-situ Prisen som et godt eksempel på, hvordan unikke konstruktioner med særlig geometri kan skabes ved at udnytte den pladsstøbte betons formbarhed og stabiliserende egenskaber, skriver Dansk Beton Farbiksbetongruppen.

Museet for Søfart i Helsingør : Byggeriet er blandt andet gennemført med in-situ støbte betongulve i udstillingsarealet, som er svagt faldende, så de besøgende vil bevæge sig rundt i det 5.000 kvadratmeter store museum i en nedadgående spiral.

- Søfartsmuseet er nomineret til In-Situ Prisen som et godt eksempel på, hvorledes en utraditionel anvendelse af den gamle tørdok kan realiseres ved brug af pladsstøbt beton, skriver Dansk Beton Farbiksbetongruppen.

Moesgård Museum ved Århus : Til bygningen er anvendt 9.500 kubikmeter pladsstøbt beton. Arkitekten har blandt andet valgt høje, in-situ støbte vægge i en beton med hvid cement, synlige konushuller og glat overflade.

- Moesgård Museum er nomineret til In-Situ Prisen som et smukt eksempel på, hvorledes in-situ støbt beton kan anvendes i samspil med betonelementer, skriver Dansk Beton Farbiksbetongruppen.

Fakta om byggerierne:
Musikkens Hus
Bygherre: Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Arkitekt: Coop Himmelb(l)au, Østrig med Friis og Moltke som underrådgiver
Entreprenør: MT Højgaard
Ingeniør: Rambøll; Bollinger & Grohman

Museet for Søfart
Bygherre: Maritim Museums Byg
Arkitekt: BIG - Bjarke Ingels Group
Entreprenør: E. Pihl & Søn
Rådgiver: Rambøll

Moesgård Museum
Bygherre: Moesgård Museum
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Entreprenør: MT Højgaard
Rådgiver: Cowi


Fakta om prisen
Bag In-Situ Prisen står Dansk Beton Fabriksbetongruppen, der repræsenter alle betydende producenter af fabriksbeton i Danmark og er en del af Dansk Byggeri. In-Situ Prisen 2012 uddeles med støtte fra Paschal Danmark, som leverer totalløsninger indenfor forskalling, forme og understøtning til betonstøbning.

Formålet med In-Situ Prisen er at fremhæve det pladsstøbte byggeri og de mange, spændende muligheder, der er ved brug af fabriksbeton. Prisen uddeles til personer eller firmaer, som har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller som har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125