23948sdkhjf

Havnefronten i Aalborg får Utzon Center

Havnefronten i Aalborg får nu sit Utzon Center. Centeret, der skal stå færdigt i 2008, kommer bl.a. til at huse et arkiv for den verdenskendte arkitekt Jørn Utzons arbejder, udstillingssal, auditorium og café, og meget mere.
Der har efterhånden været gang i byggepladsen ved den gamle honnørkaj, i den fremtidige Utzon Park, i et par uger, men i går blev det officielle 1. spadestik taget.

Utzon Center bliver bygget af Utzon Fond – Utzon Foundation. Bygningen er tegnet i et samarbejde mellem Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon, der også er arkitekt på kollegiebygningerne, der kommer til at ligge som naboer til Utzon Center i Utzon Parken.

Utzon Center, modelfoto.Når Utzon Center står færdigt, får Aalborg en ny attraktion i international klasse. Utzon Center bliver et dynamisk og eksperimenterende videnscenter, et aktivt udstillings- og konferencecenter og et samlingssted på havnen. Der skal skabes et aktivt liv på havnen i Aalborg og Utzon Center vil indgå i denne udvikling.

Arbejdet med at etablere et Utzon Center i Aalborg har krævet et bredt samarbejde, som har involveret stærke kræfter, såvel i det private erhvervsliv som i det offentlige.

Byggeriet er finansieret gennem private og offentlige midler, med Det Obelske Familiefond og Nordjyllands Udviklingsfond via Mål2-puljen, som de største bidragsydere, med hver ca. 20 mio. kr.

Derudover har fonden indtil videre modtaget støtte fra Nykredits Fond og Boligfonden Kuben. HP-gruppen A/S af 1953, er totalentreprenører på byggeriet. Kim Utzon Arkitekter og Rambøll står for projekteringen.

Kilde: Utzon Center.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082