Kontorbygninger med glasfacader er miljøsvin
Nye kontorbygninger med enorme glasfacader har et enormt højt energiforbrug. Energiforbruget er markant højere end i kontorbyggerier fra før 1930, viser en ny norske undersøgelse.
Det oplyser Ingeniøren i dag.
I forhold til gamle kontorbyggerier, der er bygget før 1930, er det årlige energiforbrug per kvadratmeter 78 kWh højere i de nye kontorbyggerier.
- Der bruges meget mere glas end før. Specielt i kontorbyggeri og i hoteller. En glasvæg har fem til seks gange højere varmetab end en tilsvarende isoleret væg, siger seniorrådgiver Frode Olav Gjerstad fra den statslige, norske selskab Enova til avisen.