Miljøfarligt stof fjernes fra svenske byggerier
Det miljøfarlige stof, PCB, har været brugt i vid udstrækning i byggerier frem til 1973. Nu har den svenske rigsdag besluttet, at stoffet skal fjernes fra alle byggerier.
Stoffet, der hovedsageligt findes i fugemasser, termoruder og gulvmasser, har en lang nedbrydningstid og spredes til naturen via luften.
Nu skal det miljøskadelig stof saneres fra alle svenske byggerier.
Beslutningen om at komme PCB til livs er omsiggribende. Alle svenske byggerier, der er opført eller renoveret i perioden 1956-1973 skal gennemgås med en tættekam. Saneringen skal være gennemført i 2013, fremgår det af Ingeniøren.
Det er endnu uvist om den danske regering følger i kølvandet på den svenske rigsdag.