23948sdkhjf

Nyt blod til Saniståls bestyrelse

Med henblik på at tilføre bestyrelsen nye kompetencer i arbejdet med Saniståls fortsatte udvikling er der indgået aftale med koncerndirektør Ole Steen Andersen, Danfoss og tidligere administrerende direktør i Grundfos Jens Jørgen Madsen om opstilling til valg til Saniståls bestyrelse.
Ole Steen Andersen (60), som er civilingeniør og HD, har været direktør i Danfoss koncernen siden 1994. Før da var han direktør i NKT.

Jens Jørgen Madsen (57), som er cand. merc. har haft hele sin erhvervskarriere i Grundfos, hvor han i 1991 blev medlem af koncerndirektionen, og hvor han i perioden 2002-2006 har været koncernchef.

Opstillingen sker efter gennemførelse af en udvælgelsesproces på grundlag af en profilbeskrivelse og med anvendelse af eksterne rådgivere. Nærmere præsentation vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen.

Uffe B. Johansen, som var rådgiver for Sanistål i årene 1980-1984, og som har været medlem af bestyrelsen siden børsintroduktionen i 1984, genopstiller ikke til valg til bestyrelsen på generalforsamlingen den 21. april 2007.

Kilde: Sanistål – www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078