23948sdkhjf

Lemvigh-Müller opruster ved Femern-forbindelsen

Teknik- og stålgrossisten åbner i foråret 2015 en helt ny afdeling i Rødbyhavn få hundrede meter fra det kommende produktionsområde for Femernforbindelsen.
- Som Danmarks samlet set største leverandør af stål, værktøj og tekniske installationer, vil vi naturligvis være tæt på en af de største byggepladser i Danmark nogensinde, fortæller administrerende direktør Morten Trolle, Lemvigh-Müller.

Den nye Lemvigh-Müller afdeling bliver på over 600 kvadratmeter og indrettet specielt til de behov, som byggepladsen og dens op til 3.000 medarbejdere fra flere lande har.

- Vi åbner samtidig med, at selve produktionsområdet bliver bygget op, og vi vil kunne levere stort set alt, hvad der skal bruges af for eksempel værktøj, tekniske artikler, personlige værnemidler, el- og vvs-materiel samt stål og armeringsstål. Rigtigt meget vil kunne afhentes i butikken på et øjeblik, mens resten kan leveres direkte til byggepladsen via forskellige logistiske løsninger. Med mere end 300.000 varenumre i produktprogrammet, er der ikke meget, som vi ikke er leveringsdygtige i. Dertil kommer, at vi gennem mange år har opbygget en stor viden og knowhow om, hvilke varer og logistiksystemer der efterspørges ved store byggeprojekter af denne karakter, blandt andet fra både Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Denne viden vil vi selvfølgelig udnytte i det nye setup, forklarer Morten Trolle.

Den nye afdeling bliver anderledes end de øvrige 23 Lemvigh-Müller butikker.

- Her er vi forberedte på, at folk kommer ind med ”mudder på støvlerne” og måske taler et andet sprog end dansk. Sortimentet bliver målrettet i forhold til, at der er tale om et stort byggeprojekt med flere tusinde medarbejdere, hvoraf mange også kommer til at bo i området. Det bliver meget spændende. Vi glæder os til at være med fra start – og vi glæder os også meget over at være tilbage i lokalområdet og dermed tæt på vores traditionelle kunder på Lolland og Falster, siger Morten Trolle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082