Kritik: Myndighederne svigter opsyn med PCB
Nedrivningsvirksomheden J. Jensen mener ikke, at myndighederne gør nok for at kontrollere spredningen af PCB ved renoverings- og nedrivningsopgaver.
Af Stefan Buur Hansen
Sådan lyder kritikken fra Kim Østergaard, der er ansvarlig for salg og marketing i den nordsjællandske nedrivningsvirksomhed J. Jensen A/S. Her har man opfundet et særligt PCB-filter, som ifølge virksomheden selv er det eneste på markedet, der holder PCB’en opsamlet i stedet for bare at sprede de giftige stoffer videre. Det andet filter på markedet mister nemlig evnen til at holde på giftstofferne efter bare få dage, så her skal kullene skiftes dagligt, hvis effekten skal bevares, lyder kritikken.
- Der findes ingen opfølgning på det med PCB-filtrene. Vi ved, at vi er de eneste i Danmark, der har de her langtidsvirkende filtre. Jeg ved, at når nogle af mine kollegaer renser en skole, så blæser de PCB direkte ud på boldbanen og videre ned i grundvandet. Det er der ikke nogen myndigheder, som kommer og tjekker, siger Kim Østergaard med henvisning til, at en jordbundsprøve fra Arbejdstilsynet vil tage flere dage at gennemføre, analysere og opnå resultater fra.
Resultatet er, at mens lovgivningen på området altså er god, eksisterer der reelt ingen kontrol med, om virksomhederne lever op til denne. Kim Østergaard har ad flere omgange og via forskellige instanser forsøgt at rejse sagen for politikerne - endnu uden held.
- Vi har gjort opmærksom på det i lang tid. Men det er ligesom om, det ikke bliver taget alvorligt. Det er måske fordi, det er os, der har opfundet det filter, der virker. Og så føles det lidt, som om vi bare sidder og råber som en reklame for os selv, funderer Kim Østergaard.
Tidslinje: PCB i Danmark
PCB har været brug i byggeriet herhjemme i mange år, men ingen kender det fulde omfang. Først i 1970’erne opdagede man, at PCB kan skade mennesker og miljø.
PCB er derfor forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden 1986.
I maj 2011 kom regeringen med en samlet handlingsplan for håndteringen af PCB. I forbindelse med regeringens ressourcestrategi (tidligere kaldet Affaldsstrategi) fra 2013 indskærpes det, at handlingsplanen gennemføres ved bl.a. at fastsætte grænseværdier for indhold af PCB i byggeaffald samt at stille øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.
Regningen løber opPCB har været brug i byggeriet herhjemme i mange år, men ingen kender det fulde omfang. Først i 1970’erne opdagede man, at PCB kan skade mennesker og miljø.
PCB er derfor forbudt at anvende i dag. Forbuddet har været gældende for byggematerialer siden 1977, og i alle andre sammenhænge siden 1986.
I maj 2011 kom regeringen med en samlet handlingsplan for håndteringen af PCB. I forbindelse med regeringens ressourcestrategi (tidligere kaldet Affaldsstrategi) fra 2013 indskærpes det, at handlingsplanen gennemføres ved bl.a. at fastsætte grænseværdier for indhold af PCB i byggeaffald samt at stille øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.
Han har fuld forståelse for, at en bygherre vælger det billigste nedrivningsfirma, når en opgave skal udføres. Men han tvivler på, om regnestykket i sidste ende er så gunstigt set med statskassens øjne.
- Hvis du skal vælge mellem to nedrivere, og den ene skal have 10 mio. kr., mens den anden skal have 9 mio. kr., så ved vi jo godt, hvilken løsning det offentlige vælger. Men det bliver bare dyrere for samfundet, for når boldbanen så engang skal bygges om, så tager man nogle jordprøver og finder ud af, at de indeholder PCB. Så skal man til at rense det hele for en formue, som man egentlig allerede har brugt én gang, konstaterer Kim Østergaard.
Han henviser blandt andet til et regnestykke, som Ingeniøren sammen med en række fagfolk lavede for fire år siden. Her blev det opgjort, at det kunne koste op mod 81 mia. kr. at fjerne al PCB i Danmark.
- Men hvis man i virkeligheden bare flytter PCB’en rundt, så bliver regningen i virkeligheden langt dyrere, fordi man har sendt problemet videre. Det koster måske kun 10 kroner mere om dagen at have et ordentligt filter, og det er jo ingen penge i det her spil, siger Kim Østergaard.
Handlingsplan fra 2011 skal gennemføres
Han ærgrer sig over, at myndighederne på den ene side vedtager en række foranstaltninger inden for området, mens samme myndigheder selv har svært ved at leve op til de fine ord, når man selv optræder som bygherre.
- Jeg undrer mig over, hvor det offentlige behandler miljøbelastninger. På den ene side sidder man og prædiker rent miljø, mens man på den anden side selv er flinke til bare at vælge den billigste løsning uden at skele til miljøet. Det virker lidt, som om den ene hånd ikke helt ved, hvad den anden laver, siger Kim Østergaard, som derfor har en klar opfordring til politikerne:
- Der mangler en helt klar holdning fra regeringen, hvor man siger, at når man foretager en miljøsanering, så skal der bruges filtre, som sikrer, at PCB’en ikke spreder sig.
I forbindelse med regeringens ressourcestrategi fra oktober sidste år, kaldet ”Danmark uden affald”, fastslås det, at de affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger fra 2011 gennemføres. Det skal blandt andet ske gennem fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald, skærpede krav til nedrivning af bygninger og øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.
Building Supply har forelagt kritikken for Miljøministeriet, som ikke er vendt tilbage med et svar.
Fakta: Hvad er PCB?
Polychlorerede biphenyler, i daglig tale PCB, omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer.
Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB – såkaldte PCB-congenere. De forskellige congenere har varierende fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber.
Bionedbrydeligheden for PCB med lavt chlorindhold er moderat, mens PCB-congenere med højt chlorindhold er svært nedbrydelige både fysisk, kemisk og biologisk. PCB's persistens stiger generelt med antallet af chloratomer. Især de lavere chlorerede PCB-congenerer, kan i et vist omfang fordampe, og dermed spredes fra de materialer de har indgået i.
Fra et toksikologisk synspunkt kan PCB inddeles i to grupper – en som ligner dioxiner og en som ikke ligner dioxiner.
Dioxinlignende PCB består af 12 congenere, som har samme toksikologiske egenskaber som dioxin (polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og dibenzofuraner (PCDF)).
De resterende PCB-congenerer har ikke dioxinlignende egenskaber, men har andre toksikologiske profiler. Ikke-dioxinlignende PCB udgør mængdemæssigt hovedparten af de tekniske produkter – f.eks. fugemasse - som PCB indgår i, mens de dioxinlignende PCB kun forekommer i lave koncentrationer, der imidlertid, sammen med PCDF, der forekommer som forurening i PCB, har signifikant toksikologisk betydning.
(Kilde: Miljøministeriet/Miljøstyrelsen)
Polychlorerede biphenyler, i daglig tale PCB, omfatter en gruppe chlorerede forbindelser, der består af 2 sammenknyttede, seksledede benzenringe (biphenyl) med 1 til 10 chloratomer.
Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB – såkaldte PCB-congenere. De forskellige congenere har varierende fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber.
Bionedbrydeligheden for PCB med lavt chlorindhold er moderat, mens PCB-congenere med højt chlorindhold er svært nedbrydelige både fysisk, kemisk og biologisk. PCB's persistens stiger generelt med antallet af chloratomer. Især de lavere chlorerede PCB-congenerer, kan i et vist omfang fordampe, og dermed spredes fra de materialer de har indgået i.
Fra et toksikologisk synspunkt kan PCB inddeles i to grupper – en som ligner dioxiner og en som ikke ligner dioxiner.
Dioxinlignende PCB består af 12 congenere, som har samme toksikologiske egenskaber som dioxin (polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og dibenzofuraner (PCDF)).
De resterende PCB-congenerer har ikke dioxinlignende egenskaber, men har andre toksikologiske profiler. Ikke-dioxinlignende PCB udgør mængdemæssigt hovedparten af de tekniske produkter – f.eks. fugemasse - som PCB indgår i, mens de dioxinlignende PCB kun forekommer i lave koncentrationer, der imidlertid, sammen med PCDF, der forekommer som forurening i PCB, har signifikant toksikologisk betydning.
(Kilde: Miljøministeriet/Miljøstyrelsen)
