23948sdkhjf

Rekordstor ordrebeholdning i vestsjællandske virksomhed

Som led i satsningen på endnu mere vækst har bestyrelsen i anlægsfirmaet Malmos A/S ansat Morten Dohrmann Hansen som administrerende direktør. Han er samtidig indtrådt ind som tredje partner i virksomheden.
Anlægsgartnerfirmaet Malmos fra Ubby ved Kalundborg nåede i 2013 en omsætning på 107 millioner kroner og et overskud på 3,6 millioner kroner. Det er positive tal i sig selv, men i det 60 år gamle firma er der især glæde over, at ordrebeholdningen med indgangen til april er den største i virksomhedens historie.

På nuværende tidspunkt har firmaet således 2014-ordrer for et beløb, der er betragteligt større end hele sidste års omsætning - omkring 125 millioner kroner. Egenkapitalen ligger på 19 millioner kroner, og der er allerede ordrer for tæt på 50 millioner kroner i 2015.

- Vi glæder os over, at vi kommer med positive tal i en tid, hvor bygge- og anlægsbranchen stadig er presset af finanskrisen. Vi klarer os fornuftigt, fordi vi har en fremsynet bestyrelse, der lægger en klar flerårig strategi og holder ledelsen på sporet. Vi har tidligt besluttet os for at være førende inden for grønne tage og løsninger, der forholder sig til problemet med stigende vandmængderne i byerne. Det kommer os til gode nu, forklarer Per Malmos, der er direktør med ansvar for salg og marketing.

Ny direktør og partner
Indtil for få måneder siden delte han ejerskabet af Malmos med Søren Hansen, der er direktør med ansvar for produktionen i virksomheden.

Men som følge ønsket om fortsat vækst valgte bestyrelsen at ansætte Morten Dohrmann Hansen som administrerende direktør fra årsskiftet. Han er samtidig trådt ind som tredje partner i virksomheden.

Morten Dohrmann Hansen har en master i organisationspsykologi og kommer fra et af landets største konsulenthuse, Implement, og inden ansættelsen og partnerskabet har han været knyttet til Malmos som konsulent. I øvrigt er formanden for Malmos, Bent Kock Nielsen, partner i Implement og kender altså den nye administrerende direktør ganske udmærket.

- Ved at ansætte en administrerende direktør får vi bedre mulighed for at tune vores organisation til at følge den strategi, vi har lagt. Morten har som en af sine hovedopgaver at få alle teams og enheder til at fungere optimalt, så vi kan leve op til vores egne ambitioner, være rustet til at møde den konkurrence, vi står over for, og til at gennemføre den større opgavemængde uden at det går ud over kvaliteten, fortæller Per Malmos.

Malmos tegner sig for 3,2 millioner kroner af det i alt 3,6 million kroner store overskud i moderselskabet SP Holding, som de tre partnere ejer. Den resterende del kommer dels fra salg af det grønne tag-system ZinCo, som Malmos har den danske forhandling af, og dels fra Slagelse-virksomheden Grøn Vækst, som Ubby-virksomheden blev medejere af i 2011. Malmos førte dengang de 25 ansatte i sin afdeling for grøn vedligeholdelse over i Grøn Vækst A/S, og Slagelse-firmaet har siden næsten tredoblet sin stab - og kan endda mønstre op mod 100 medarbejdere i sommersæsonen. Malmos A/S har omkring 70 ansatte. De to virksomheder fordeler opgaverne mellem sig, så Grøn Vækst vedligeholder grønne områder, mens Malmos står for nyanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079