23948sdkhjf

Ombygning til nyt spejderliv og nye naturoplevelser

Som led i Lokale og Anlægsfondens indsats for mindre spejderprojekter er udviklet et eksempel på, hvordan spejderfaciliteter kan ombygges og moderniseres, uden at det behøver koster mange millioner.
Spejderhytten Harebo i nordsjællandske Gørløse trænger til at blive moderniseret i forhold til udseende, funktionalitet og tilpasning til de nye brugergrupper, som også er en del af livet i nutidige friluftsbyggerier. Samtidig skal spejderhytten blive i stand til at fungere som udgangspunkt for naturoplevelser i forbindelse med det igangværende skovrejsningsprojekt Gørløse Skov.

Det gør Harebo til et godt match for Lokale og Anlægsfondens særlige indsats kaldet "Ombygget spejderliv". Formålet med indsatsen er at skabe eksempler på, hvordan spejdergrupper med begrænset økonomisk formåen kan modernisere deres ældre spejderhytter, så de bliver til tidssvarende samlingssteder for friluftslivet.

- Harebo bliver trods en begrænset økonomi omdannet til et moderne friluftsbyggeri, der vil tjene som et godt eksempel på, hvor langt man som spejdergruppe og friluftsorganisation kan nå i samarbejde med kreative arkitekter. Det er samtidig et godt eksempel på en spejdergruppe, der tænker bredt og inviterer mange brugergrupper indenfor i deres faciliteter, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden, om projektet.

Mange nye funktioner for beskeden pris
Det eksisterende byggeri er på 180 m², hvoraf 29 m² bliver bygget om og der tilføjes nybyggeri på 69 m². Der kommer en terrasse på 131 m² og en overdækket terrasse på 65 m².

Tilbygningen vil højne spejderhyttens arkitektoniske udtryk. Den får opholds- og spiserum med store glaspartier, der skaber sammenhæng med udearealerne, og to grupperum. Tilbygningens vinkles skråt i forhold til det eksisterende byggeri, hvilket er med til at skabe et gårdrum med plads til ophold, bålplads og udendørs aktiviteter.

Harebos baderum og toiletter bliver også moderniseret og der kommer et handicaptoilet med offentlig adgang for alle, der kommer forbi spejderhytten. I det hele taget er handicaptilgængelighed en vigtig del af hele bygningens nye indretning.

Endelig er det værd at bemærke, at spejderhytten får en ridefold, som kan benyttes af rideklubber ved weekendaktiviteter og ridelejre.

Projektet er tegnet af Krydsrum Arkitekter. I alt vil det koste 1 million kroner at modernisere Harebo. Lokale og Anlægsfonden har deltaget i udviklingen af projektet og støtter nu med 500.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063