23948sdkhjf

Byggefirma får kæmpebøde for løndumping

En af danmarkshistoriens største faglige sager har nået sin afslutning.
Byggefirmaet Our House skal betale 33 polske håndværkere 18,8 millioner kroner. Det skriver Ritzau ifølge Nordjyske.dk.

- Our House har underbetalt sine ansatte siden 2009. De polske håndværkere har fået mellem 65 og 85 kroner stukket kontant i hånden, siger Silas Grage, der er faglig sekretær i 3F, til Ritzau.

Det er næsten et år siden, at sagen kom for en faglig voldgift, men trods dommen er det uvist, om de polske håndværkere får deres erstatning. Der er nemlig ingen penge i selskabet – ifølge 3F fordi aktiverne for længst er flyttet over i et andet selskab.

Hos Our House har tilbudschef Per Bohn stået for at føre forhandlingerne, og han mener ikke, at der er ført bevis for, at de polske håndværkere har arbejdet de 58 timer om ugen, som afgørelsen er baseret på. Til Fagbladet 3F påpeger han, der ikke foreligger en timeindberetning med ledelsens underskrift i bilagene.

- Jeg kommer aldrig til at have mere med timelønnede at gøre. For det er det mest sindssyge, jeg længe har oplevet. Det er helt vanvittigt, at man kan destruere virksomheder på den måde, siger Per Bohn, som ikke længere er ansat i firmaet.

Originalartikler:
Byggefirma får historisk dom for lønfusk med polakker
Byggefirma skal betale 18,8 millioner til polske ansatte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071