23948sdkhjf

Promecon indstillet til Arbejdsmiljøpris

For første gang nogensinde er en virksomhed indenfor bygge- og anlægsbranchen og medlem af Dansk VVS indstillet til en arbejdsmiljøpris.
Promecon A/S, som har hovedsæde i Fredericia, er indstillet af TEKNIQ efter et forbilledligt arbejde på at bringe arbejdsmiljøet i centrum og antallet af arbejdsulykker ned, ved at bearbejde holdninger. Virksomheden er en af i alt syv nominerede i kategorien arbejdsulykker.

– Det unikke ved hele arbejdsmiljøprojektet i Promecon er, at de har indset, at der ikke er mere at hente ved foranstaltninger og mere udstyr. Alt er ER i orden. Hvis der skal rykkes mere ved antallet af arbejdsulykker, så skal der holdningsbearbejdes, siger overenskomstchef i TEKNIQ, Birger Hermansson.

Kampagnen i Promecon skal få samtlige ansatte til at tænke sikkerhed ind i alle processer for at få antallet af arbejdsulykker i bund. Grundlæggende holdninger og adfærd ændrer sig ikke med et snuptag. Det kræver et langt sejt træk.

Lavt tal ikke godt nok
De seneste år har virksomheden arbejdet på at optimere politikker, rutiner og processer, der blandt andet har ført til, at de for tre år siden fik arbejdsmiljøcertifikat, som en af de allerførste virksomheder herhjemme. Men det er jo resultaterne, der tæller, og desværre er ulykkesfrekvensen ikke faldet helt så meget, som de ønskede.

Gennem de seneste år er det dog lykkedes at reducere antallet af ulykker fra 57 ulykker per million arbejdstimer i 2003 til 34 sidste år, hvilket er ganske lavt for en virksomhed i byggebranchen. Omregnet vil det sige, at 20 personer kom ud for en ulykke, der medførte fravær. Holdningskampagnen skal være med til at reducere ulykkesfrekvensen med yderligere 20 procent i år.

Promecon arbejder blandt andet med store stålkonstruktioner, og en stor del af virksomhedens ansatte arbejder under forhold, der potentielt kan være farlige. Kendte projekter er den nye koncertsal i DR Byen, broen over Århus Å og Øresundsbroen.

Birger Hermansson vurderer, at Promecon har en fair chance for at vinde prisen. Selve prisuddelingen finder sted på Arbejdsmiljødagen den 5. december 2006 i Odense.

Kilde: TEKNIQ.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079