23948sdkhjf

Sjælsø Gruppen bygger nyt domicil for erik bagger A/S

Sjælsø Gruppen har indgået aftale med designfirmaet erik bagger a/s om opførelse af nyt domicil på 4.200 kvm. i Aallerød. Projektet forventes klar til indflytning i 2007.
Sjælsø Gruppen skal opføre erik bagger a/s' nye domicil. erik bagger a/s er en af Danmarks førende designfirmaer, der i en årrække har designet og solgt en række kendte produkter af høj kvalitet inden for moderne brugskunst.

Domicilet, der forventes klar til indflytning medio 2007, er tegnet af kasper danielsen arkitekter a/s og placeres på Sjælsø Gruppens byggemulighed på Rørmosevej i Allerød.

Sjælsø Gruppen konstaterer en fortsat stigende aktivitet på erhvervsejendoms-markedet med øget efterspørgsel på domicilejendomme fra både lejere, brugere og investorer.

Sjælsø Gruppen forventer derfor at kunne indgå aftaler om yderligere erhvervs-ejendomsprojekter i den kommende tid.

Indgåelsen af aftalen med erik bagger a/s understøtter Sjælsø Gruppens tidligere udmeldte resultatforventninger. Der forventes fortsat et resultat før skat for 2006 på 700-800 mio. kr. og et resultat før skat på 2007 på 800-1.000 mio. kr.

Kilde: Fondsbørsmeddelelse fra Sjælsø Gruppen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081