23948sdkhjf

Utilfredsstillende kvartalregnskab fra NCC

NCC’s danske bygge-, bolig- og anlægsaktiviteter, samlet i NCC Construction Dan-mark, havde i årets første ni måneder vækst i ordreindgangen og en rolig udvikling i omsætningen, men led alligevel et utilfredsstillende samlet tab på 29 mio. kr.
NCC Construction Danmark A/S havde i årets først ni måneder en ordreindgang på 4.225 mio. kr., hvlket er 420 mio. kr. højere end samme periode 2005.

Omsætningen udgjorde 3.775 mio. kr. i årets første ni måneder, hvilket er 184 mio. kr. lavere end samme periode i 2005. Og driftsresultatet blev til et underskud på 29 mio. kr. Resultatet er 160 mio. kr. lavere end samme periode sidste år.

- NCC Construction Danmarks resultat er, samlet set, klart utilfredsstillende. I to kvartaler i træk har vi haft væsentlige nedskrivninger på opgaver for eksterne kunder. Samtidig har vi dog tilfredsstillende indtjening på egne boligprojekter og i vores anlægsopgaver, siger Torben Biilmann, adm. direktør for NCC Construction Danmark og medlem af koncernledelsen for NCC AB.

NCC’s resultat er præget af både interne og eksterne forhold. Internt har NCC på en række store projekter ikke formået at håndtere risici og projektstyring tilfredsstillende. Eksternt er resultatet præget af opbremsningen på boligmarkedet i hovedstadsregionen og flaskehalsproblemer i markedet generelt.

Situationen får NCC Construction Danmark til at ændre på procedurerne for risikostyring på projekterne og revurdere deres strategi i forhold til markeds-situationen.

Fremover vil NCC Construction Danmark bl.a. i stigende grad fokusere på egenudviklede boligprojekter og erhvervsprojekter udviklet i samarbejde med NCC Property Development.

Kilde: Kvartalsregnskab for NCC Construction Danmark.

Læs mere om: NCC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109