Psyken er kommet på dagsordenen
Mens antallet af anmeldte arbejdsskader generelt er svagt faldende, er antallet af anmeldte psykiske lidelser nærmest eksploderet.
Derfor har Aarhus tekniske Skole besluttet at starte et uformelt forum om arbejdsmiljø, hvor deltagere fra private og offentlige virksomheder kan udveksle erfaringer, gode ideer og få gavn af at netværke med hinanden.
Formålet med Arbejdsmiljøforum
I Arbejdsmiljøforum Århus vil vi gribe aktuelle trends og temaer, som sættes til debat af kyndige eksperter.
Arbejdsmiljøforum Århus vil planlægge en aktivitetsrække, som har til formål at belyse og informere om emner af relevans for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.
I Arbejdsmiljøforum Århus vil du møde andre ledere og medarbejdere, som arbejder med virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Der er foreløbig planlagt 3 aktiviteter:
Torsdag d. 16. november fra 13-16.308 på Aarslev Kro.
Erhvervspsykolog Kitty Dencker vil holde oplæg om arbejdsmiljø, psykisk trivsel og konflikthåndtering for frontpersonalet med servicefunktioner i private og offentlige virksomheder. Hvordan kan såvel individ som organisationen forebygge stress, ubehagelige kunderelationer eller frygten herfor. Der arbejdes med værktøjer til forebyggelse, håndtering og efterbearbejdning
Torsdag d. 8. februar fra 13-16.30 på Aarslev Kro.
Arbejdsmiljøcertificering - eller hvad? Systematik og opfølgning i arbejdsmiljø-arbejdet er en forudsætning for succes. Få svar på hvilke fordele der er ved arbejdsmiljø-certificering. Hvad man skal vælge? Hvordan man skal gøre?
Oplægsholdere er Peter Kjeldsen, Dong Energy tidl. ledende auditor hos Dansk Standard, Poul Chr. Jespersen, sikkerhedsleder Aarhus tekniske Skole og formand for SSID Nord, Henri Klaaborg, sikkerhedsleder Hvam Heat Design.
Mandag d. 16. april fra 13-16.00 på Aarslev Kro.
Forandringer på arbejdspladsen.Det er en kendsgerning, at der sker en hastig udvikling og dermed krav til medarbejderne om omstilling og udvikling. Hvordan kan virksomheden sikre sig, at et godt psykisk arbejdsmiljø vedligeholdes under en forandringsproces?
Oplægsholder Michala Schnoor, erhvervspsykolog, cand. psyk., konsulent i Erhvervspsykologisk Konsultation.
Medlemskab og tilmelding til kurser
Vil du være medlem eller tilmelde dig vores kurser, skal det ske hos sekretær Dorthe Bjerre Makne på tlf.: 89 37 36 22 eller på mail: dbm@ats.dk
For mere information, kontakt koordinator for Arbejdsmiljøforum Maria Birk Barnung på tlf. 89 37 36 12, mobil 22 23 45 86. eller læs mere på http://www.ats.dk
Kilde: Århus Tekniske Skole.