23948sdkhjf

Rockwool fristes af Nordamerika

Isoleringskoncernen Rockwool har medvind på det europæiske marked, hvor efterspørgsel på næsten al form for isolering er stor for tiden. Nu spejder Rockwool til Nordamerika for at udvide sin kapacitet og tjene endnu flere penge.
Rockwool oplever storhedsdage på det europæiske marked. Stenuldsisolering, glasuld og skumisolering går som varmt brød hos bageren, og koncernen tjener styrtende med penge.

Der er dog flere penge at tjene på det Nordamerikanske marked. Rockwool, der har to fabrikker i Canada, vurderer i øjeblikket, hvordan koncernen kan vinde større terræn på det nordamerikanske isoleringsmarked. Det oplyser Berlingske Business i dag.

Ledelsen i Rockwool fristes til at udvide sine forretninger i Nordamerika, efter at den franske isoleringskoncern Saint Gobain har vist, at den har større succes på det amerikanske marked end på det europæiske marked.

Rockwools fabrikker i Canada producerer produkter som rørisolering, industritage og brandsikring. Omsætningen i Nordamerika udgør 500 mio. kr. ud af hele koncernens samlede salg på 10 mia.kr., oplyser avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099