Ombygninger skaber nyt liv i gamle haller
Gentænkning og ombygning af de traditionelle idrætshaller kan øge brugen generelt, give plads til nye brugergrupper og skabe nye sociale mødesteder. Det viser en ny evalueringsrapport fra Damvad.
Direktør for Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich glæder sig over, at de tre haller har fået en større betydning i lokalsamfundene.
Af Ombygningerne er resultatet af Fondens satsning Nyt liv i gamle haller, der blev skudt i gang med en arkitektkonkurrence tilbage i 2008. Ideen var at afprøve, om man indenfor en overskuelig anlægsramme på max 10 mio. kr. og med en max. udbygning på 10 procent kunne opdatere og tilpasse de ældre håndboldhaller til de ændrede idrætsvaner og nye, lokale behov. De tre haller stod færdige i 2011, og man har nu høstet en række erfaringer med byggerierne, der beskrives i Damvads evaluering.
Tre forskellige arkitektoniske løsninger
Da der er tale om tre forskellige arkitektoniske løsninger og tre forskellige lokaliteter, er resultaterne ikke enslydende.
Allested-Vejle hallen - opført i 1982 - har fået et helt nyt indgangsparti, en ny førstesal med lounge- og caféområde med kig ud over idrætshallen og en ny tagterrasse. Faciliteterne er blevet udvidet betragteligt og indeholder nu et moderne motionscenter, mødelokaler, køkken og eventområde. I kælderen er der fortsat skydeanlæg, hvor de tilstødende lokaler er moderniseret, ligesom der også er skabt plads til squash. De fysiske ændringer har også ført til navneændring, så hallen i dag går under betegnelsen Allested-Vejle Fritidscenter. Det er BSAA Arkitekter, der står bag ombygningen i Allested-Vejle.
Cebra Arkitekter, der står bag ombygningen af Sdr. Nissum Hallen opført i 1975 har reduceret den traditionelle 20x40 m. idrætsbane til 18x36. Det har bl.a. betydet, at det blev muligt at etablere en kombination mellem squashbane og scene til optræden. Ligeledes er der blevet plads til møderum, café, fitness, flere aktivitetsrum, lokalhistorisk arkiv og mulighed for overnatning for foreninger og turister.
Trekløverhallen i Stepping - opført i 1981 - har ved hjælp af GPP Arkitekter fået en helt ny facade, der både trækker lyset ind og giver kig til aktiviteterne. Tre nye tilbygninger er blevet føjet til hallen og giver nye aktivitetsmuligheder på tagfladerne. Tilbygningerne gav fleksible nye rum, som fx kan udnyttes til musiklokale. Selve halgulvet kan deles op med en foldevæg, så der kan være flere aktiviteter samtidig. Et motionscenter og rum, der fungerer som forsamlingshus, er der også blevet plads til.
Stor betydning for idrætten & lokalsamfundet
I evalueringen fremhæves det, at der på tværs af de tre projekter særligt har været succes med tre forhold: Nye brugergrupper, nye aktivitetsmuligheder og større betydning for lokalsamfundene.
- Ved at tage livtag med de gamle idrætshaller kan der skabes anderledes faciliteter, som rammer nye målgrupper og skaber nye aktiviteter. De gamle idrætshaller er velegnede til håndbold, men evalueringen har vist, at der som supplement kan skabes et helt andet dagligt liv i idrætshaller, der matcher de vores moderne og forandrede idrætsvaner og lokale ønsker, hvis man tør nytænke idrætshallernes indhold. Vi glæder os over, at hallerne har fået større betydning for lokalsamfundene. At skabe en ny form for forsamlingshus i samklang med idrætten, kan forhåbentlig give større lokal sammenhængskraft i en tid, hvor de mindre lokalsamfund er under pres, siger Torben Frølich, direktør for Lokale og Anlægsfonden.
