23948sdkhjf

El-firmaer straffes for uautoriseret arbejde og annoncering

Sikkerhedsstyrelsen oprettede 47 overtrædelsessager på autorisationsområdet mod el-firmaer sidste år.
Sikkerhedsstyrelsen har i 2013 oprettet 210 overtrædelsessager på autorisationsområdet. I alt 93 sager er endt med en politianmeldelse, heraf er 19 sager blevet afsluttet med en bøde på typisk 10.000 kroner.

Sagerne fordeler sig sådan:
• El: 47
• VVS og gas: 69
• Kloak: 94

Sagerne handler både om ulovligt udført arbejde og om ulovlig annoncering, hvor et firma vælger et navn, som gør, at forbrugerne fejlagtigt kan tro, at firmaet er autoriseret elinstallatør, VVS-installatør eller kloakmester.

Der var i 2013 i alt 114 overtrædelsessager om ulovligt udført arbejde, mens der var 96 sager om ulovlig annoncering.

I 2013 har der også været eksempler på, at et autoriseret firma har færdigmeldt arbejde, som er lavet af et andet firma uden autorisation, såkaldt stråmandsvirksomhed. Dertil kommer sager, hvor et arbejde ikke er færdigmeldt efter reglerne.

Domstolene afgør bødestørrelser
Domstolene afgør, hvor store bøderne skal være i de enkelte overtrædelsessager. Når sagsbehandlingen er afsluttet, politianmelder Sikkerhedsstyrelsen de sager, der vurderes at kunne udløse en bøde. Derefter er det op til politi og anklagemyndighed at tage stilling til sagen og rejse eventuel sigtelse mod firmaet.

Hvis man vil anmelde uautoriseret arbejde til Sikkerhedsstyrelsen, er det vigtigt, at dokumentationen er god. Når styrelsen anmelder en virksomhed til politiet, er sandsynligheden for, at den anmeldte får en straf større, hvis dokumentationen er god. På www.sik.dk/tjek kan man se, hvordan man anmelder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094