23948sdkhjf

Arkitekter: Svært at håndtere energikrav

Den nye byggelovgivning med skærpede energikrav er svær at håndtere for arkitekterne, og mange af dem frygter for de yderligere stramninger i 2008. Det viser resultatet af en rundspørge, som Velfac A/S har foretaget blandt arkitektfirmaer i Danmark.
Mange arkitekter oplever, at de nye energikrav er hæmmende for kreativiteten. De frygter at miste indflydelse på det arkitektoniske udtryk, fordi energiforbruget bliver den styrende faktor i udviklingen af fremtidige projekter. Flertallet efterspørger mere viden og større klarhed, så de bedre kan udvikle projekter inden for de nye rammer.

Som en konsekvens af undersøgelsen og i erkendelse af, at energioptimeret arkitektur fremmes ved samspil tidligt i processen, er Velfac og Rambøll gået sammen om at afvikle en seminarrække om de nye energikrav.

- I lovgivningen er der forskellige muligheder for, hvordan et byggeri kan leve op til energikravene, og vi vil gerne bidrage med konkret viden og konkrete værktøjer, så arkitekterne kan få det optimale ud af de muligheder, loven rummer, siger Finn Kræfting, marketingchef i Velfac.

Seminarerne vil blive afholdt otte forskellige steder i landet i løbet af november måned. Datoerne for seminarerne vil blive oplyst senere på Building-Supplys kalender.

Kilde: Velfac.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078