Bedste betonmøbel fundet på workshop
300 ingeniørstuderende fra forskellige uddannelser kæmpede i fire dage om at skabe det bedste betonmøbel på en tværfaglig workshop i Aalborg. Dommerne kiggede på flere parametre ved udvælgelsen af vindermøblet.
I workshoppen deltog de studerende i konkurrencen om at skabe det bedste betonmøbel. Vindermøblet blev vundet af holdene 6A, 16B og 20C, som bestod af studerende fra forskellige uddannelser. Det oplyser Ingeniøren i dag.
- Vi kiggede på, hvor udfordrende designet var, hvordan de havde brugt betonen, fungerede møblet, og helheden i projekterne. Vinderne var dem, som kunne bringe alle fire parametre i spil, siger lektor Anna Marie Fisker fra Aalborg Universitets "Arkitektur & Design"-linje til avisen.
Workshoppen var en unik mulighed for at give de studerende mulighed for at vide mere om andres kompetencer inden for byggebranchen og ikke mindst at lære fra hinandens forskellige måder at arbejde på.