Forskellige priser for nybyg i kommuner
De danske kommuner er ikke enige om, hvad de vil tage i gebyr for en byggetilladelse, når danskerne vil bygge et nyt hus i kommunen. Der kan være op til 6000 kr. i forskel.
Vil man i Skævinge Kommune bygge et gennemsnitsparcelhus på 150 kvm. koster byggesagsbehandlingen i kommunen 1500 kr., men hvis man vil bygge samme hus i Fredensborg-Humlebæk og Karlebo koster det samme arbejde 7500 kr.
Dansk Byggeri advarer nybyggere om at undersøge kommunernes gebyrer grundigt, inden de vælger, hvilken kommune de ønsker at bygge nyt hus i.