Kina bygger ny satellitby
I forbindelse med anlægget af den nye dybvandshavn Yangshan ved Shanghai er kineserne også ved at planlægge opførelsen af en ny havneby. Den nye havneby, Shanghai Lingang, bliver Shanghais største satellitby.
Det oplyser Dagbladet Børsen i dag.
Shanghai Lingangs indre bykerne kommer til at hedde Habor New City, hvor der vil være plads til 500.000 nye indbyggere. Ialt vil hele byen ved havet ca. have plads til 800.000 indbyggere.
Der er allerede bygget motorveje og jernbane til den nye by, der skal opføres inden for de næste tre år.
Ifølge avisen går der en 30 km. lang bro fra byen og ud til den nye dybvandshavn Yangshan, som Mærsk er medejer af.