23948sdkhjf

Akticon Erhvervsbyggeri A/S bag NNE’s nye domicil

Den rådgivende ingeniørvirksomhed NNE A/S har fået nyt domicil i Søborg. Akticon Erhvervsbyggeri A/S har udviklet projektet og stået for hovedentreprisen, mens PLH arkitekterne i København har tegnet det nye kontordomicil.
Det nye domicil for NNE A/S har skabt et åbent og indbydende kontormiljø for virksomhedens 679 faste arbejdspladser samt 60 ad hoc arbejdspladser. Tankerne bag det nye domicil er at skabe et positivt miljø for virksomhedens medarbejdere.

- Der findes ikke den bygning, som ikke påvirker måden, man samarbejder på. Vores nye bygning påvirker samarbejdet på en positiv måde, og det er en stor fordel for hele virksomheden, at vi nu har alle funktioner samlet på ét sted, siger adm. direktør Hans Ole Voigt, NNE, til Berlingske Business.

NNE har lagt vægt på at arbejdspladsen er fleksibel og mobil, således alle medarbejdere kan flyttes rundt i hele huset for at optimere virksomhedens projektorganisation.

- Vi har indrettet alle de fire kontoretager ens. Det betyder, at enhver afdeling eller medarbejder er helt mobil - og kan flyttes rundt i huset. Vi arbejder meget projektorienteret, og derfor er det vigtigt, at man kan styre fleksibiliteten, og at medarbejderne kan skifte plads, uden at det berører dem på en negativ måde. Her i huset er alle ligestillet, også jeg, udtaler adm. direktør Hans Ole Voigt, NNE, til avisen.

I slutningen af august kunne NNE A/S flytte ind i sit nye kontordomicil på 19.000 kvadratmeter i Søborg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062