Solar vil være totalleverandør til byggebranchen
Solar vil styrke sin virksomhed ved at inddrage vvs-artikler til produktsortimentet. Elgrossisten står overfor at købe de hollandske vvs-grossister Sanicentra, Koolstra og Gecon, der skal gøre den danske elgigant en markant totalleverandør til byggebranchen i Holland.
Det oplyser Berlingske Business i dag.
- Vores strategi er ens for alle de lande, vi arbejder i. Vi skal kunne håndtere alle løsninger inden for installationer, enten fra bunden eller ved opkøb. Og vi skal ekspandere inden for både el, vvs, ventilation, køling osv., lyder det fra adm. direktør Flemming Tomdrup i Solar til avisen.
Solar oplever, at installatører fra både Danmark og Holland har ét fortrukne indkøbssted, der kan levere både el- og vvsartikler. Ved opkøbene af de hollandske vvs-grossister vil Solar styrke sin position på markedet og markere sig som en stærk byggematerialegrossist, der skal være installatørernes foretrukne indkøbssted.