23948sdkhjf

Bygninger genopføres på Svanemøllen Kaserne

Tre bygninger på Svanemøllen Kaserne, som blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af tunneldelen af Nordhavnsvej, skal genopføres, så det bevaringsværdige kaserneanlæg genskabes.
Københavns Kommune udbyder derfor totalrådgivning på genopførelsen af de tre bygninger (bygning 21, 23 og 27). Totalrådgiveropgaven ventes at omfatte projektforslag, forprojekt (myndighedsprojekt), hovedprojekt og projektopfølgning.

De tre bygninger blev revet ned for at gøre plads til anlæggelsen af tunneldelen af Nordhavnsvej. Efter etableringen af Nordhavnsvej skal bygningerne genopføres, så det bevaringsværdige kaserneanlæg genskabes. Da de tre bygninger er bevaringsværdige, skal de genopføres på samme sted, hvor de oprindeligt lå, således at facader og bygningernes ydre stemmer overens med de eksisterende bygninger.

Før nedrivningen af bygningerne blev foretaget en registrering af bygninger ved en 3D scanning. På grundlag af disse 3D-scanninger er der udarbejdet »som udført«-tegninger af de tre bygninger.

Bygningernes bruttoetageareal er: Bygning 21 er 400 m2, bygning 23 er 1 336 m2 og bygning 27 er 663 m2.

Byggeriet skal udbydes i hovedentreprise med en forventet kontraktværdi på 65 mio. kr.

Fristen for at ansøge om deltagelse er den 5. marts 2014.

Læs mere om udbuddet på København Kommunes hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06