Regeringens arkitekturpolitik set med landskabsarkitekternes øjne
Hvis man tænker i helheder, så skaber rådgivere merværdi i de projekter, som de offentlige eller private bygherrer hyrer dem til at løse, skriver Karen Sejr, formand i Dansk Landskabsarkitektforening, i dagens klumme.
Karen Sejr er landskabsarkitekt MDL, formand i Dansk Landskabsarkitektforening og kommunikationskonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
Hermed indikerer regeringen, at den sætter fokus på dem, som det hele drejer sig om; de mennesker der skal bo, arbejde, lære og rekreere i de rammer som arkitekter og landskabsarkitekter skaber.
Et andet centralt element i Arkitekturpolitikken er, at arkitektur ikke blot skal komme borgerne til gode - borgerne skal også inddrages som aktive medproducenter af de fysiske rammer, der er scenerne for vores handlinger.
I Dansk Landskabsarkitektforening arbejder vi løbende med at udvikle by- og landskabsrum, der sætter mennesket i centrum. Uanset, om vi arbejder på et urbant byrum, en lommepark, en stor offentlig park, har det færdige projekt oftest en offentlig funktion, der kommer os alle til gode.
Miljø, social og sundhedsmæssig bæredygtighed
Som samfund står vi over for en række store udfordringer, som blandt andet miljø- og klimatilpasning, samfundets sammenhængskraft og vores sundhed. Jeg vil ikke påstå, at landskabsarkitekterne alene kan levere universelle løsninger på disse spørgsmål, men vores medlemmer arbejder dagligt med at vende udfordringerne til potentialer. Det handler om at tænke kreativt og udnytte den synergi, der kan etableres i forbindelse med løsningen af de overstående udfordringer.
Dette kan konkretiseres ved håndteringen af klimaændringerne generelt og specifikt med vandafledning, hvilket desværre har vist sig påkrævet med de skybrud, vi har oplevet de seneste år. Der eksisterer efterhånden en række gode eksempler på, hvordan en LAR-løsning (Lokal afledning af regnvand) ikke blot er en nødvendig indsats, der løser en konkret miljømæssig problematik, men ligeledes bliver et landskabsarkitektprojekt, der udvikler offentlige mødesteder og løfter et givent område.
I Rabalderparken i Musicon, Roskildes nyeste bydel, har GHB Landskabsarkitekter kombineret et påkrævet regnvandsbassin med en velbesøgt skaterpark for områdets unge. I Kokkedal har man igangsat Danmarks største klimatilpasningsprojekt, ”Klimatilpasning Kokkedal”. Her er Fredensborg Kommune, Realdania, Boligsselskabet AB Hørsholm Kokkedal v/boligkontoret Danmark og Boligforening 3B gået sammen om et udviklingsprojekt, der både løser områdets klimaproblemer, men ligeledes leverer viden om, hvordan klimatilpasning kan anvendes til at udvikle attraktive og bæredygtige byer. Det unikke ved Kokkedal-projektet er målsætningen om at kombinere avancerede regnvandstekniske løsninger med et landskabsprojekt, i dette tilfælde af Schønherr, der skaber bedre rammer for byliv i et socialt belastet område.
De kombinerede LAR og landskabsprojekter kan ligeledes realiseres i en mindre skala, som det eksempelvis er tilfældet med Opland Landskabsarkitekters arbejde i forbindelse med renoveringen af Holmsgårdsparken i Gentofte, der er Danmarks ældste plejehjem. Som en del af transformationen opsamles regnvand fra tage og terræn nu i laviner, grøfter og regnbede, der er forbundne med en ny sø, der er det rekreative omdrejningspunkt i parken omkring plejeboligerne.
Et andet projekt i den mindre skala er Vilhelm Thomsen Allé i Valby, hvor Niels Lützen Landskabsarkitekter har kombineret et kloakrenoveringsprojekt for en andelsboligforening med etablering af bedre lege- og opholdsarealer. Hele gårdanlægget er bygget op omkring håndtering af regnvand fra tage og befæstede arealer, og vandet ledes så det fordamper eller nedsiver. Alt imens beboere har fået et attraktivt gårdrum.
En stor del af landskabsarkitekternes arbejde fokuserer på at skabe offentligt tilgængelige og inkluderende by-og landskabsrum, der kan benyttes af os alle uanset uddannelses- og jobmæssig, økonomisk, social eller etnisk baggrund. Disse landskabsarkitekturfaglige projekter udgør mødesteder, hvor vi bliver konfronterede med det, vi ikke møder på vores arbejdsplads, uddannelsessted eller i mere private rammer. I det det offentlige rum mødes vi alle og interagerer med hinanden. Landskabsarkitekternes projekter danner grundlag for uformelle fællesskaber, skaber aktiviteter og udvikler det byliv, som i de seneste år har været i fokus rundt omkring i landets kommuner. På et overordnet niveau arbejder landskabsarkitekter på denne måde med en social bæredygtighed, der sikrer samfundets sociale sammenhængskraft.
Sundhed er et tredje bæredygtighedskriterium, som der samfundsmæssigt er stort fokus på. Her bidrager landskabsarkitekternes virke ligeledes til at hjælpe borgerne på vej. Undersøgelser viser, at bykvarterer/byområder med kvalitet og høj oplevelsesværdi får folk til at bruge de omkringliggende udendørsarealer. Nærhed til grønne og rekreative områder medfører, at borgerne går længere ture, er mere tilbøjelige til at gøre løbeturen til en fast del af deres hverdag – ja folk, der bor i nærheden grønne områder bevæger sig ganske enkelt mere. Projektet ”Byliv der betaler sig” udarbejdet af Miljøministeriet v/Naturstyrelsen, By & Havn og Kildebjerg Ry A/S sætter økonomi på dette. En af konklusionerne er, at værdien af et hus stiger med op til 10% i gennemsnit for hver ekstra ti hektar park eller bynært naturareal, der ligger indenfor 500 meter. Dette gavner ikke blot folks privatøkonomi, men gavner også den offentlige økonomi med højere skatter og potentielt set lavere sundhedsudgifter.
Tænk i helheder, indgå tværfaglige samarbejder og skab merværdi
Der er ingen faggrupper, der alene kan indfri de potentialer, som jeg har nævnt i det ovenstående. Men eksemplerne viser, at hvis man tænker i helheder, så skaber rådgivere merværdi i de projekter, som de offentlige eller private bygherrer hyrer dem til at løse.
En vandteknisk løsning udarbejdes af ingeniører, arkitekterne står for bygningerne i området og landskabsarkitekterne bidrager med at iscenesætte, designe og realisere det tilhørende by- eller parkrum. Et vandbassin bliver på umærkelig vis en skaterpark, landets største klimatilpasningsprojekt løfter en socialt udfordret bydel, mens Schønherrs projekt på Rigsarkivets grønne taghave i hjertet af København fungerer som vandopsamlingssted, bidrager til hovedstadens biodiversitet og bliver et rekreativt frirum for hovedstadens befolkning.
I Dansk Landskabsarkitektforening glæder vi os over, at regeringen har taget initiativ til en ny arkitekturpolitik, der sætter mennesker i centrum. Vi ser frem til at implementere de gode idéer rundt omkring i landet.
