23948sdkhjf

Rejsegilde på 4.000 m² rådhusudbygning

Omkring 170 håndværkere, medarbejdere og politikere var den 25. februar samlet til rejsegilde på til- og ombygningen af rådhuset i Grindsted.
Små seks måneder efter første spadestik på til- og ombygningen af rådhuset på Jorden Rundt 1 i Grindsted, var der tirsdag den 25. februar rejsegilde på den nye tre etagers bygning.

Det er K.G. Hansen & Sønner med hovedsæde i Grindsted, der er hovedentreprenør på projektet. Siden byggeriet blev indledt den 3. september 2013 har entreprenørfirmaet og dets underentreprenører arbejdet på at få den nye bygning klar til kommunens medarbejder efter sommerferien. Herefter går en renovering af den nuværende hovedbygning i gang.

Læs mere: Håndværkerne indhenter det tabte på Grindsted Rådhus

Det forventes, at alle medarbejdere er på plads i det nye rådhus i foråret 2015. I alt vil omkring 230-250 medarbejdere fra administrationen i Billund Kommune få deres daglige arbejdsplads på det nye rådhus.

Det er Årstiderne Arkitekter og Grontmij, der i januar 2013 vandt arkitektkonkurrencen om at til- og ombygningen, som samler administrationen i Billund Kommune på et samlet rådhus i Grindsted.

Læs mere: Rådhus-projekt har fundet sin vinder

Til- og ombygningen af rådhuset på Jorden Rundt 1 i Grindsted blev besluttet af Byrådet i Billund Kommune den 21. august 2012, og den 29. januar 2013 blev der givet en anlægsbevilling på i alt 81,98 mio. kr. til projektet, der omfatter nybyggeri af 4.000 kvadratmeter i tre plan, renovering af den nuværende hovedbygning samt til- og ombygning af kantine, p-pladser og renovering af forpladsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11