Niras direktør også frigivet af polsk politi
Den Niras direktør, der siden d. 16. juni har siddet varetægtsfængslet i Polen blev d. 28. august løsladt mod kaution. Medarbejderen har fået sit pas udleveret og har fri bevægelighed, men er dog forpligtet til månedligt at møde op hos myndighederne i Warszawa.
Niras direktør også frigivet af polsk direktør
Varetægtsfængslingen var begrundet i mistanke om uregelmæssigheder i forbindelse med opnåelse af zonetilladelse til opførelse af et shopping center i den polske by Bialystok.
Et projekt, hvor Niras’ polske datterselskab er totalrådgiver og, hvor den pågældende medarbejder har underskrevet relevante kontrakter. Tilbage i maj måned blev en række sagsdokumenter udleveret på anmodning fra anklagemyndigheden og i løbet af sommeren blev to Niras Polska medarbejdere blevet afhørt som vidner.
Umiddelbart efter tilbageholdelsen iværksatte Niras en uafhængig advokat-undersøgelse af sagen.
Konklusionen på denne undersøgelse var, at der ikke kunne findes forhold som kunne bestyrke en anklage om bestikkelse end sige hvidvaskning af penge. Samtidig iværksattes en intern gennemgang og kampagne for indskærpelse af Niras’ procedurer til sikring mod korruption.
Det er af menneskelige og forretningsmæssige årsager meget, meget positivt, at medarbejderen langt om længe er blevet løsladt, men grundlæggende ændrer det ikke noget i forhold til, at en Niras direktør er under mistanke for medvirken til uregelmæssigheder i forbindelse med opnåelse af myndighedsgodkendelser.
Niras opfatter løsladelsen som et meget væsentligt første skridt i den rigtige retning, men før der foreligger en frifindelse eller anklagen måtte blive frafaldet betragtes sagen fortsat med den største alvor.
Kilde: Niras.