23948sdkhjf

Hjælp til installatørers kvalitetsstyring

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - tilbyder gratis hjælp til installatør-branchen, som er udfordret efter indførelsen af nye retningslinjer inden for flere områder.
Virksomheder i installatørbranchen, der oplever udfordringer med kvalitetsstyringen, efter de reviderede retningslinjer for godkendte installationsvirksomheder (Retningslinje 001) og personcertificering (Retningslinje 002) trådte i kraft sidste år, kan få hjælp via innovationsagentordningen - helt gratis. Det oplyser DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - i sit seneste nyhedsbrev.

Tilbuddet gælder også for firmaer, som er udfordret med kvalitetsstyringen efter indførelsen af de nye retnings-linjer for El-termografering (RTL 010-1, RTL 010-2 og RTL 010-3).

Hjælpen, et såkaldt innovationstjek, omfatter 20 timers gratis assistance. Det kan hjælpe virksomheden videre med de problemstillinger, der er opstået med de nye og reviderede retningslinjer.

Som del af innovationstjekket lægges en plan i samarbejde med din virksomhed og der henvises til konsulenter, der kan hjælpe med at danne et overblik over regelsættet samt implementere den nødvendige kvalitetsstyring i virksomheden.

Endeligt kan interesserede installatører få hjælp til at finde mulige tilskudsordninger til udviklings- og innovationsprojekter, f.eks. i form af en videnkupon.

Interesserede kan kontakt DBI’s innovationsagent Helene Olsson på tlf. 20 34 69 85.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079