23948sdkhjf

Undervandsprojekt nærmer sig afslutningen

Vestkystens VVS har vinteren over arbejdet på at etablere en ny fjernvarmeledning under Limfjorden.
Sidst i november 2013 kunne Vestkystens VVS oplyse, at firmaet havde fået tildelt opgaven om at etablere en DN 100 mm fjernvarmeledning fra isoleringsproducenten Skamols fabrik i Branden i Salling til øen Fur. Foruden rørleverancen omfatter VVS-firmaets opgave også svejse- og muffearbejdet på projektet.

Læs mere: Overskudsvarme giver billigere fjernvarme til Fur

Den nye ledning skal sende overskudsvarme fra Skamols fabrik til Fur kraftvarmeværk og dermed forsyne Limfjordsøen med varme.

Først i januar kunne VVS-firmaet melde, at ledningsarbejdet var kommet i gang til Fur. I starten af denne måned blev arbejdet på landsiden så afsluttet, ligesom der har været opstart med ledningsarbejdet på Fur. Forventningen er, at gravearbejdet er afslutte i løbet af de næste par uger. Herefter skal borearbejdet under fjorden gerne starte op.

- Arbejdet er blevet lidt forsinket på grund af nogle forundersøgelser i forbindelse med underboringsarbejde under jorden, forklarer indehaver Vestkystens VVS, Torben Flye Jensen, til Building Supply.

Han tilføjer, Skamol forventer at levere varme under fjorden til Fur sidst i april måned, så det er den plan, man nu arbejder efter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078