Ribe-entreprenør på job i Christiansfeld
Fra mandag den 24. februar og frem til starten af december 2014 vil Lindegade i Christiansfeld få fornyet ledningsnet, ny belægning og nye træer.
Når Lindegade er færdigrenoveret, er arbejdet i den gamle Herrnhuterby overstået. Der er dog endnu en etape i renoveringsarbejdet fra 2015-16, som blandt andet kommer til at omhandle Genforeningspladsen.
Gaderenoveringen er foranlediget af "Christiansfeld Initiativet" og et led i forberedelserne til eventuel optagelse som Verdenskulturarv hos Unesco. Denne afgørelse falder i sommeren 2015.