Nyt om navne: Nyansættelser i El-branchen
Building Supply kan denne gang berette om nyansættelser hos BroCon el-teknik og Scankab Cables.
BroCon el-teknik har pr. 1. februar 2014 ansat Michael Kjeldsen som elektriker.
Michael Kjeldsen blev udlært som elektriker i 2000 og har siden da været ansat ved to forskellige installationsforretninger.
Scankab Cables A/S
René Aagaard er pr. 2. januar blevet ansat ved Scankab Cables som salgskonsulent i Midt- og Nordjylland
René er 37 år, uddannet elektriker og har flere års erfaring med salg og rådgivning til installatører og industrivirksomheder.
I samarbejde med Keld Olsen vil René Aagaard være ansvarlig for salg og rådgivning af kabler til installations- og industrikunder i Midt- og Nordjylland.